Museum Vestsjælland
Holbæk Museum
Holbæk Museum består af 11 gamle bygninger fra 1600-, 1700- og 1800-tallet. Rundt om den hyggelige gårdsplads ligger købstadens gamle bykerne med blandt andet fattighus og borgmesterbolig. Det er et enestående kompleks, hvor alle bygninger på nær én ligger på sin oprindelige plads. Kun købmandsgården blev flyttet fra havnen til museet i 1937.
Lukket om mandagen.
Adresse:
Klosterstræde 18
4300 Holbæk
Undervisningstilbud
Livet på havnen - Holbæk Havn
4.-5. kl. | |
28 | |
Historie samt håndværk og design | |
2 timer | |
800 | |
Forløbet kan bestilles på MVE Skoletjeneste – BilletExpressen Billetsystem – Tilmeldingssystem Bemærk at forløbet foregår på Holbæk Havn. |
|
I Holbæk Havn finder du over 20 historiske træskibe, Nationalmuseets værft og et nyt kystlivscenter. Der er fokus på det gode håndværk, når eleverne ser rigtige skibstømrere reparere Nationalmuseets fartøjer som galeasen Anna Møller eller sluppen Ruth. Eleverne får selv hænderne i materialerne og kan prøve kræfter med alt fra vægtstangsprincippet, barkning af sejl, at slå reb eller at vælge de rigtige materialer til skibet. Opgaverne afhænger bl.a. af, hvad de professionelle håndværkere har gang i på dagen. |
Vestsjælland/Vestindien
7.-10. kl. | |
28 elever | |
Historie, samfundsfag. | |
1,5 time | |
600 kr. | |
Forløbet kan bestilles på MVE Skoletjeneste – BilletExpressen Billetsystem – Tilmeldingssystem |
|
I bunden af Holbæk Fjord har to store skibe lagt til. De kommer sejlende fra Flensburg i Sønderjylland og er lastet med de nyeste varer. Tobak, tekstiler, krydderier og sukker fra kolonierne, og i Holbæk er købmændene klar til at tage imod. På den anden side af Atlanterhavet arbejder tusindvis af mennesker i slaveri for at følge med efterspørgslen på de ”eksotiske” luksusvarer. De er blev tvangsfjernet fra deres hjem i Vestafrika, og det koloniale samfund i Dansk Vestindien kan ikke hænge sammen uden dem. I dette undervisningsforløb undersøger eleverne i fællesskab gennem dialog og elevaktiviteter sammenhængene mellem kolonialisme, handelsnetværk, racisme og magtforhold. På Holbæk Museum udforsker eleverne den gamle Købmandsgård, og får kendskab til de merkantile forbindelser, samt forståelse for sammenhængen mellem varerne og den transatlantiske handel med mennesker. De arbejder i udstillingen “Vestsjælland/Vestindien”, hvor de lærer forskellige skæbner fra Dansk Vestindien at kende. Eleverne undersøger slaveriet og kampen for frihed samt de sociale og politiske konsekvenser, som emancipationen fik i det caribiske samfund og i Danmark. Samtidskunst fra Vestindien i udstillingen kan bidrage til en diskussion om historiebrug og historie-fremstilling i det postkoloniale samfund. Eleverne formulerer og argumenterer for deres egne holdninger til forløbets temaer, og emnet diskuteres med et nutidigt perspektiv. |