Sorø Kunstmuseum
Sorø Kunstmuseum er et dynamisk og levende hus med over 350 års kunst, smuk arkitektur og masser af aktiviteter for både børn, unge og voksne. Museets samling består af kunst fra 1700 og 1800-tallet over det moderne til den nyeste samtidskunst. Derudover har museet to stærke russiske spor: Hermod Lannungs samling af russisk kunst fra 1870-1930 samt landets største og fineste samling af russiske ikoner fra 1500-1900. Museet viser desuden skiftende særudstillinger med både danske og internationale kunstnere.
Samlingen på Sorø Kunstmuseum rummer en perlerække af vigtige kunstnere i den danske kunsthistorie fra Abildgaard, Eckersberg, L.A. Ring og Anna Ancher til Lundstrøm, Kvium, Bjørn Nørgaard m.fl. Oplev romantik, guldalder og strømninger i det moderne, den konkrete kunsts former og farver i 1950erne, 1960ernes opgør med traditionelle kunstarter, vilde malerier fra 1980erne og den eksperimenterende samtidskunst fra 1990erne til i dag.
Museet blev i 2011 udvidet med en ny tilbygning, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der i sin arkitektur arbejder med en særlig opmærksomhed på materialer. Med tilbygningen har Sorø Kunstmuseet fået ekstra opmærksomhed på materialitet og sanselighed, der også afspejler sig i museets undervisningstilbud.
Se museets faste undervisningstilbud her.
Priser og booking
- Kr. 350: 1 time / undervisning + øvelser
- Kr. 800: 2 timer / undervisning + værksted
Besøgstider for undervisningsforløb
- Mandag – fredag kl. 9.00–15.00
- Medbragt mad kan spises i museets værksted.
Kontakt
Undervisningstilbud
Inge Ellegaard. Billeddomino
1.-10. kl. (tilpasses til aldersgruppe) | |
25 elever | |
Kunst og motiv | |
ca. 1 time | |
350 kr. | |
6.09.2024-23.02.2025 |
|
Om udstillingen: Om forløbet: Læringsmål: At styrke viden om og forståelse for kunstfeltets mangfoldighed herunder kunstnerrollen og kunstens materialer og motiver; at eleverne kan diskutere, reflektere over og vurdere billedkunst som udtryksform ud fra umiddelbare oplevelser og ud fra en analytisk forståelse. |
De små kunstdetektiver
0.-2. kl. | |
25 elever | |
Historiefortælling | |
ca. 1 time | |
350 kr. | |
Forløbet kan bookes hele året |
|
Forløbet er centreret om en legende og sansende tilgang til kunst. Vi bruger fortællingen som ramme og lader børnene opleve museet som små kunstdetektiver, der undersøger værkerne gennem leg og ved brug af deres sanser. Undervejs laver eleverne øvelser, hvor vi skaber rum for børnenes egen fantasi. Læringsmål: Stimulere en legende, nysgerrig og undersøgende tilgang til at opleve kunst og gå på museum; spejle og styrke børnenes narrative kompetencer; understøtte fokus på barnets alsidige udvikling, sprog og det praktisk/musiske. |
At sanse naturen langsomt
1-3. kl. | |
25 elever | |
Natur, landskab og materialitet | |
1 time / 2 timer (m. værksted) | |
350 kr. / 800 kr. | |
Forløbet kan bookes hele året |
|
Vi undersøger, hvordan kunsten gennem forskellige tider arbejder med naturen. Hvad betyder naturen? Hvordan påvirker den vores liv og følelser? Hvordan kommer det til udtryk gennem kunsten? Med en sanselig tilgang undersøger vi værker, som arbejder med grænsen mellem det ekstreme og det rolige, det skræmmende og det dragende, det kunstige og det naturlige. Læringsmål: Stimulere en nysgerrig og undersøgende tilgang til at opleve kunst og gå på museum; styrke viden om og forståelse for kunstfeltets mangfoldighed herunder kunstens materialer; understøtte elevernes evne til at samtale om visuelle udtryk; stimulere deres fantasi og lyst til at udtrykke sig kreativt. |
Identitet - du og jeg
4.-6. kl. | |
25 elever | |
Portræt og Visuel kommunikation | |
1 time / 2 timer (m. værksted) | |
350 kr. / 800 kr. | |
Forløbet kan bookes hele året |
|
Gennem udvalgte kunstværker – på tværs af tid, genre og medier – undersøger vi hvordan identitet er blevet afspejlet i kunsten, og hvad den fortæller om vores historie og samfund. Undervejs i forløbet laver eleverne øvelser mhp. refleksioner om egen og andres identitet. I det længere forløb arbejder eleverne mere praktisk og i dybden med selvportrætter. Læringsmål: Udfordre og udvide elevernes billedbegreb; understøtte og perspektivere undervisningen i visuel kommunikation; stimulere elevernes visuelle og sociale opmærksomhed; styrke elevernes evne til at anvende visuelle udtryksformer. |
På sporet af kunsten
4-10. kl. | |
25 elever | |
Kunsthistorie og kunstneriske arbejdsprocesser | |
1 time / 2 timer (m. værksted) | |
350 kr. / 800 kr. | |
Forløbet kan bookes hele året |
|
Med afsæt i museets samling dykker vi ned i centrale retninger og begreber fra de sidste 350 års kunsthistorie. I fællesskab undersøger vi forskelle i temaer, medier og udtryksformer på tværs af tid. I det længere forløb arbejder vi i dybden med elevernes egen kreativitet i en kunstnerisk arbejdsproces. Læringsmål: Kendskab til kunsthistorien og dens brug af forskellige medier og udtryksformer; kendskab til det omgivende samfund; indblik i at kunstværker kan indgå som tværfaglig belysning af temaer; styrke elevernes kompetencer til at udtrykke sig visuelt. |
Kunsten som social agent
7.-10. kl. | |
25 elever | |
Kunst og samfund | |
1 time | |
350 kr. | |
Forløbet kan bookes hele året |
|
Kunsten har potentiale til at optræde som ”social agent”, dvs. gribe ind i og skabe forandring i samfundet. I forløbet fokuserer vi på, hvordan kunsten gennem tiden har kæmpet for forskellige sager, gjort opmærksom på kriser og sat problemer under debat. Forløbet har det ”opbyggelige og nedbrydelige” som en gennemgående tråd, hvor eleverne i et evt. værkstedsbesøg selv arbejder kreativt med at udtrykke en sag og et budskab visuelt. Læringsmål: At kunne analysere kunstværkers form og indhold samt opnå viden om kunst, der kommunikerer et budskab. Viden om udtryksformer og virkemidler i kunst. Færdigheder inden for billedfremstilling og planlægning af en kreativ proces. |
Samtidskunst
7-10. kl. | |
25 elever | |
Samtidskunst, medier og materialer | |
1 time / 2 timer (m. værksted) | |
350 kr. / 800 kr. | |
Forløbet kan bookes hele året
|
|
Samtidskunsten er skabt i, forholder sig til og går i dialog med vores samtid. I forløbet fokuserer vi på samtidskunstens mange udtryksformer: video, lyd, fotografi, installation o.a. Vi undersøger, hvordan nye betydninger opstår, når kunsten inddrager nye medier og materialer, og hvordan dette bryder med tidligere tiders kunstformer og opfattelse af kunst. I det længere forløb arbejder eleverne med at omsætte et ældre værk fra samlingen til en ny udtryksform. Læringsmål: At lære om samtidskunstens udtryk og funktion i samfundet. At opnå viden om samtidskunstens forskellige medier og materialer samt betydninger og udtryksmuligheder. Evne til at udtrykke sig kreativt gennem nye medier og forskellige materialer. |